23. november 2024

Ved 00.30-tiden i nat bragede en bil ind i en havemur på Skebæk ved Snertinge.

To mænd forlod efterfølgende bilen uden at give sig til kende.

Politiet kunne efterfølgende konstatere, at der var tale om en personbil, som var blevet stjålet den 31. oktober fra Skippingevej i Snertinge. Selvom der blev ledt efter dem, lykkedes det ikke at finde de to mænd, som ikke kan beskrives nærmere.

Politiet afventer nu, om spor fra den stjålne bil kan identificere biltyvene. Ingen kom til skade ved ulykken.