Anmeldelse af teaterstykket Next Door med det prisvindende internationale scenekunstnerensemble ”Out of Balanz” fra København.
Holbæk Teater d. 21.10.15 kl. 11.00 og d. 22.10.15 kl. 20:00
”Det er lidt underligt, men nok lidt ligesom film – bare med levende mennesker,” mente en pige, der var i teatret for første gang. Hun var én af de forventningsfulde elever fra 5-7. Klasse fra Isefjordskolen. Og de blev ikke skuffede. Oplevelsen i teatret var fængslende med virkemidler, der var mindst lige så stærke som på film og sanseligt levende på sin egen måde.
Forestillingen tager afsæt i Ivan Hansen, der opdager, at hans nabo er død og har ligget længe, før han blev fundet. Det går op for Ivan, at han ikke kendte manden på den anden side af væggen. Han undrer sig over, at det kunne ske og tænker tilbage på sin opvækst i en lejlighed i Sydhavnen. Her samledes alle, da den gamle Hr. Blomme døde. Hvad var det de havde sammen dengang? Hvad er det, der knytter mennesker til hinanden?
Fortælling af erindringer i glimt
Vi får herefter en række billeder i glimt af Ivans erindringer om relationer og oplevelser i fælleskab. Alt sammen illustreret af Ivan og hans kammerat, finnen Pekka. De to skuespillere går overbevisende ind og ud af de forskellige roller lige så hurtigt som det tager at sige en sætning og tage en kasket på eller lave en klapstol om fra motorcykel til flyvemaskine, senere båd og vragrester eller tage en gammelmandsparyk på og trykke på en radioknap eller slænge fru Sørensens sjal om skuldrene.
Med på en forrygende fysisk og fantasifuld rejse
Ivan udtaler alle ord tydeligt i en letforståelig, skøn engelsk dialekt og fortæller med en intensitet, så man oplever, at han kommunikerer specielt med dig. Ord, mimik, kropssprog og akrobatiske udfoldelser udføres med en selvfølgelighed og charme, der vidner om stor professionel kunnen. Sammen med lydeffekter og musik går det hele op i en højere enhed, der får publikum til at slippe fantasien løs og tage med på forestillingens sanselige rejse.
Hver sekvens i fortællingen har sin egen spændingskurve, understreget af introduktioner som ”en dag skete der noget fantastisk….”- og publikum venter spændt på fortsættelsen. Imens ændres scenen fra en cykelbane til et drengeværelse ved hjælp af et par flyttekasser, en transistorradio og en slikskål. Publikum bydes af slikket, og det er som at være der selv.
Fuld fart, ro, poesi og humor
Overgange mellem de forskellige sekvenser eller scener sker så flydende, at vi dårligt når at opdage, at vi er midt i en ny historie. Men selvom alt foregår i et eksplosivt tempo og til tider med et meget højt lydniveau, er der alligevel en ro over det hele og plads til stilhed og små poetiske øjeblikke. Som da de to drenge står sammen under et fiskenet – på vej ind i voksenlivet: reddet og fanget på samme tid. Ligeledes er der forestillingen igennem en let humoristisk tone formidlet med enkle virkemidler: fx da Ivan konstaterer, at han ikke er helt sikker på, hvordan naboen faldt, da han døde og Pekka lige må vise det én gang til, eller da det unge par i opgangen kort nævnes og en cykelpumpes dunkelyde illustrerer, hvad det var naboerne mest hørte fra dem.
Livet i en opgang
Ivan deler værelse med sin storebror. Sammen med nogen i opgangen ser de Starwars videoer, som bl.a. inspirerer til at lege flyvemaskine og ”Super Ivan”. Ivan og Pekka viser os hvordan. Med synkrone bevægelser og maskinlyde flyver de op over skyerne og lidt efter farer ”Super Ivan” rundt på scenen i et tempo, som kun en ”Super Ivan” kan.
Gamle Hr. Blomme i lejligheden nedenunder er tidligere frihedskæmper. Han har hørt forbudt radio, som tydeligvis knitrede meget. I radioen hørtes også danske sange med ønske om sammenhold og modstand. Ivan går til mikrofonen og synger, så vi gribes om hjertet, ”Man binder os på hånd og mund”.
Venskabet med den jævnaldrende Mikkel formidles ømt og stærkt. Drengene tager på fisketur, hvilket er noget med at kaste ud og hive ind og nogle gange være lige ved at miste balancen, men ikke nødvendigvis få bid. De to drenge er en dag ude at sejle i et voldsomt uvejr. Musik og tordenskrald trappes op over højtaleranlægget og lyset fra en lommelygte viser, hvordan lynet slår ned og brækker båden midt over. Drengene svømmer rundt i vandet mellem vragrester og Ivan forklarer, mens de gør svømmetag og akrobatiske redningsforsøg, at vi skal forestille os, at det svarer til at være under gulvet. Så dybt er der, og så farligt er det. At dømme efter skoleelevernes fnis og åndedræt er de helt med.
Ivan og Mikkel bliver teenagere, hører musik og viser os lysbilleder fra det, de er optaget af: ferier, fodboldkampe og nogen, der demonstrer for frihed. En ny dreng, Bo, flytter til nabolaget. Han står på skateboard! Vi ser, hvordan Ivan og Bo langsomt nærmer sig hinanden og venskabet besejles ved en fælles tyggen tyggegummi. Drengene kører ræs på cykel så kroppene vibrerer og næsten flyver, og de oplever den største følelse i verden. De bryder ind i en fabrik, og det er meget forbudt og meget spændende. Den ene holder vagt, og de andre kaster med klodser så langt, at det suser i luften og lander i vandet. Vi lytter efter plumpet.
Til sidst er Ivan voksen og tager tilbage til Sydhavnen, hvor han ringer på og får kaffe hos fru Sørensen. Bagefter vil hans ben ikke flytte sig. Noget holder ham fast i opgangens verden. Men han køres tilbage til voksenlivet og fortællingens udgangspunkt – stående på barndommens skateboard. Vi efterlades med en følelse af vemod.
Hils på din nabo
Her afbrydes fortællingen og Ivan spørger: hvorfor hilser I ikke på hinanden? Giv jeres sidemand hånden og præsentér jer! Han springer ned fra scenen og hilser på publikum. Alle hilser vi på dem ved siden af. Pludselig er forestillingen slut, desværre! og Ivan inviterer publikum til at smage på hans mors solbærsaft ude i foyeren.
Fire elever fra Isefjordskolen sidder på række ti og synes, at forestillingen var god og skuespillerne var gode til at udtrykke sig. Det var sjovt, når skuespillerne blandede dansk og engelsk og sagde noget på finsk. Det var ikke alle ord, de forstod helt, men så kiggede de mere på kroppene. En pige synes, at det var underligt, når de åbnede døre, der ikke var der, men man forstod det hele. De fire elever er enige om, hvad meningen med forestillingen er: ”Vi skal møde nye folk i stedet for at være generte”.
Info:
Next Door
Medvirkende: Ivan Hansen (DK) / Pekka Räikkönen (FIN)
Instruktion og scenografi: Katrina Bugaj
Varighed: 1 time
Produceret af Out of Balanz
Turné: I den kommende tid kan forestillingen ses på Teater Katapult (DK) 26.-28. oktober, Trommen, 29. oktober, Teater Momentum 3.-4. november og Teater V 5.-8. november.
Forestillingen Next Door har vundet First Prize and Audience Prize at BIRMINGHAM EUROPEAN FESTIVAL 2013. Best Male Performers at SKENA UP INTERNATIONAL FESTIVAL 2013.
