23. november 2024

Det var i denne bil, det ældre par sad, da de blev torpederet af en hvid kassevogn. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Det var i denne bil, det ældre par sad, da de blev torpederet af en hvid kassevogn. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.
Det var i denne bil, det ældre par sad, da de blev torpederet af en hvid kassevogn. Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk.
Et ældre par blev tirsdag eftermiddag dræbt i et voldsomt færdselsuheld på Skovvejen ved Jyderup.

Kort før klokken 14.30 kørte to biler sammen i krydset Skovvejen/Amtsvejen ved Jyderyp.

Uheldet skete,da en hvid varevogn af mærket Fiat Ducato overhalede de øvrige køretøjer hen over en spærreflade og kørte frem for gult eller rødt lys ind i krydset. Her påkørte varevognen en personbil, som kom fra øst ad skovvejen og var ved at dreje mod syd. I personbilen befandt sig en 85 årig kvinde og en 89 årig mand som begge afgik ved døden, som følge af uheldet.

Politiets bilinspektør har foretaget undersøgelser på stedet, ligesom der er foretaget blodprøver af begge køretøjers førere, som der altid bliver gjort i alvorlige sager af denne karakter.

Politiet har på baggrund af vidneoplysningerne anholdt føreren af varevognen – en 24-årig mand fra København og sigtet ham for uagtsom manddrab.

Der vil blive taget stilling til, om den 24-årige skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag formiddag.

Den 24-årige fører af varevognen blev kørt til sygehuset i en ambulance, men har, i følge Midt- og Vestsjællands Politi, n ikke pådraget sig større skader ved færdselsuheldet.

Krydset var afspærret mens redningsmandskabet, politiet og bilinspektøren arbejede på stedet og der blev først åbnet for trafik igen kort før klokken 17.

Vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi René Søe Pedersen, oplyser, at politiet gerne vil have henvendelser fra evt. vidner, som måtte have observeret den hvide varevogn op til eller under færdselsuheldet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Seneste opdatering kl. 22.15 med seneste oplysninger, ny overskrifter og billeder.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.