23. november 2024

To ældre kvinder i Holbæk fik onsdag eftermiddag besøg af tricktyve, der sagde de kom fra hjemmeplejen.

Den første episode fandt sted ved 16-tiden, da en dame kom ind i stuen hos en 90-årig kvinde på Kalundborgvej. Damen fortalte, at hun kom fra hjemmeplejen, hvor hun var sendt ud for at høre, om borgerne havde brug for mere hjælp.

Det endte med, at kvinden forlod stedet igen efter at have masseret beboeren i nakken.

Der var, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, tilsyneladende ikke stjålet noget fra stedet.

Stjal kontanter
Klokken 16.25 fik en 78-årig kvinde så besøg på sin adresse på Carl Reffsvej, hvor en yngre kvinde bankede på døren og udgav sig for at være elev i hjemmeplejen, der skulle spørge om nogle ting i forbindelse med en opgave.

Forurettede fornemmede, at der var en anden inde på adressen samtidig, men så dog ingen, da “eleven” blokerede for adgang til entreen.

Fra stedet formentlig stjålet kontanter.