23. november 2024

Tirsdag eftermiddag lykkedes det tre tricktyve at fuppe sig til ni kartoner cigaretter fra Statoil-tanken på Holbækvej i Mørkøv.

Klokken 16.40 kom to udenlandske damer og en udenlandsk mand kom ind på tanken, hvor de ville købe ni kartoner cigaretter, som ekspedienten lagde frem på disken. De to kvinder tog cigaretterne og gik ud til en bil, medens manden skulle betale med et kort, der blev afvist ved betalingen.

Han forlod dernæst forretningen, idet han sagde, at han ville hente et andet kort i bilen. Ekspedienten så dog ikke mere til kvinder, mand, bil eller cigaretter, idet man kørte fra stedet uden at betale.

Midt- og Vestsjællands politi oplyser, at man nu undersøger sagen nærmere.