Skolernes efterårsferie er i gang og vi har kigget nærmere på nogle af de ting, som man kan bruge sin ferie til.
Tirsdag er der soloshow med Muddi fra Muddi og Salamidrengene på Hotel Sidesporet i Holbæk. Det er klokken 11.00.
Torsdag er der Børnekræmmermarked samme sted fra kl. 12.00 – 17.00. Der er ikke flere stadepladser, så det tegner til et godt børnekræmmermarked.
Fredag står den i rollespillets tegn på Hotel Sidesporet. Her kan man malen en Warhammer figur, lave sit eget rollespilsvåben eller blive sminket som en ork eller prinsesse eller noget helt tredje. Arrangementet foregår fra kl. 11.0..
Teater og sjov på biblioteket
I efterårsferien er der mange forskellige aktiviteter på biblioteket i Holbæk. Der er f.eks. skattejagt hver eneste dag i åbningstiden, hvor børnebiblioteket er pyntet med julebøger og i elverstil i forbindelse med, at filmen Emma og julemanden – jagten på elverdronningens hjerte har biografpremiere i næste måned. I skattejagten skal man finde elvertegn, som vil danne et ord. De første 100 børn som løser gåden vinder en præmie, som er merchandise fra filmen.
Ondsag til fredag kl. 13-14, kan man lave papirclipssmykker. Det er helt almindelige papirclips, som bliver lavet om til flotte smykker, bare ved at bruge tape og papir. Man behøver ikke at tilmelde sig, men kan bare møde op.
Lørdag er der børneteater på Holbæk Bibliotek. Det er Teater Bloom, som spiller “Ib er et æg”. Det sker klokken 11.00. Billetter kan købes på biblioteket.
I biografen
Hvis man vil en tur i biografen er der masser af film og vælge i mellem. I Kulturbiografen Frysehuset kan man f.eks. se Inderst Inde, Hotel Transylvania 2, Minions og Pan. For de lidt større er byder biografen på film som bl.a. Klovn Forever og Me and Earl and the dying girl.
I Mørkøv Kino kan man hver dag i denne uge se Far til Fire’s vilde ferie.
Kartoffelferie i Andelslandsbyen
I Andelslandsbyen Nyvang er der “kartoffelferie” anno 1940’erne under rationeringen og her kan man hjælpe bedstemor Madsen med at finde opskriften på kartoffelmarcipan i en storstilet kartoffel-skattejagt med gåder, smagsprøver og møder med landsbyens beboere.
Torsdag kan man hjælpe landbetjenten med at fange en farlig røver.
Musikforestillingen Alladin
I denne uge er der premiere på teatergruppen Elverfolkets forestilling Aladdin, der er en musikforestilling baseret på Adam Oehlenschlägers dramatiske eventyr.
Forestillingen spiller onsdg, torsdag, fredag, lørdag og søndag.
Halloween i Eventyrlandet – Nisseland
I efterårsferien er der åbent i Eventyrlandet – Nisseland ved Mørkøv. Her er der pyntet op med spøgelser, hekse, græskarmænd og andet uhyggeligt i det 2000 kvm. store, indendørs eventyrland.
Der er også forskellige aktiviteter, f.eks. kan man prøve at lave sit eget spøgelse eller mand kan gå på skattejagt udendørs.