20. september 2024

Hvis ikke man har mulighed for at komme på Holbæk Stadion og opleve kampen mellem Holbæk B&I og Brøndby IF live – så kan man se den i direkte tv.

Selvom fodbold bør ses fra tilskuerpladserne, med al den atmosfære der følger med, så er der dem, som ikke har mulighed for at komme på stadion til pokal-kampen onsdag aften.

En af grundende kan være, at kampen fløjtes så sent i gang, nemlig kl. 20.45, at f.eks. børn eller folk, som skal tidligt op på arbejde, kan få svært ved at skulle tage turen til Borgmestergårdsvej i Holbæk.

Men for dem er der en anden mulighed. TV kanalen 3+ sender nemlig kampen live, så man har altså muligheden for at følge kampen hjemme fra sofaen – med eller uden pyjamas på.

3+ starter sendingen kl. 20.45.