Holbæk B&Is formand, Kenny Jensby må være en glad mand i dag. Udsigten til en fodboldkamp mod selveste Brøndby IF og den eksponering det giver for en klub som Holbæk B&I er guld værd.
På trods af øgede udgifter i forbindelse med storkampen er Kenny Jensby er da også sikker på, at det vil være muligt at tjene “en skilling” til klubben med aftens kamp:
– Overskuddet på cirka 50.000 kr. fra sidst Brøndby var på besøg for tre år siden, håber vi på, vi kan få op i nærheden af 200.000 kr. Men det kræver altså, at vi får mange tilskuere på lægterne, siger Kenny Jensby til klubbens hjemmeside.
Og Kenny Jensby håber, at der kommer flere tilskuere denne gang, end sidst Brøndby var på besøg:
– Sidst vi mødte et storhold havde vi 3.300 tilskuere. Vores mål er denne gang 4.000 tilskuere. Vi har naturligvis en drøm om endnu flere, men kampen sendes jo direkte på TV3+ og den spilles sent, klokken 20.45, og det kan medføre, at en del børnefamilier ikke kommer på stadion. Men vi håber da, at folk vil foretrække at komme på stadion til live fodbold.