Der har været en kæmpe interesse for onsdagens pokal-kamp mellem Holbæk B&I og Brøndby IF – så stor, at Sparekassen Sjælland må melde alt udsolgt i fribilletter.
Sparekassen Sjælland havde købt ikke færre end 1000 billetter til pokalkampen, som derefter blev delt gratis ud i bankens filialer i Holbæk, Jyderup og Tølløse. Uddelingen skete efter først-til-mølle princippet.
Hos Holbæk B&I glæder man sig over sparekassens initiativ, som dermed i sig selv sikrer at der i hvertfald kommer tre gange så mange på stadion, som til en almindelig 2. divisions kamp.
Holbæk B&I, der spiller i 2. division, tager onsdag aften kl. 20.45 imod superligaklubben Brøndby IF i 3. runde af DBU Pokalen.
Det er fortsat muligt at købe billetter til kampen i forvejen på billetto.dk. Fordelen er, at billetten er billigere og man kan komme hurtigere ind på stadion.