22. november 2024

I går klokken 17.45 bemærkede føreren af en ATK-bil, der var på vej til et målested, på Ringstedvej/Holbæk Landevej i Ugerløse en forankørende personbil, der blev ført usikkert.

Bilisten var bl.a. 2-3 gange ovre i modsatte kørebanehalvdel, men blev kort efter standset på en sidevej i Ugerløse.

Bag rattet sad en 59-årig kvinde fra Ugerløse, som var påvirket af spiritus under kørslen. Hun blev derfor kortvarigt anholdt så der kunne udtages en blodprøve som nu skal undersøges nærmere for alkohol.

Den kvindelige bilist vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, og sagen kan afgøres.