23. november 2024

Fredag eftermiddag ved 13.30-tuden blev en 60-årig kvinde fra Hørve udsat for tricktyveri på P-pladsen ved Netto i Svinninge.

En mand, der talte gebrokkent dansk lænede sig ind over kvindenen, der sad i sin bil. Ved at aflede kvindens opmærksomhed lykkede det en anden person at stjæle dankort fra den 60-årige. Pinkoden til kortet er muligvis blevet afluret i forretningen kort forinden.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer til, at man passer godt på, når man bruger sit dankort i forretninger. Det er vigtigt, at dække for sin pinkode, når man taster den ind. Man må hellere være overforsigtig, så det bliver en vane at dække for sin indtasting.