23. november 2024

En dykker skal undersøge Orø-færgen efter den i dag ramte kajkanten. Arkivfoto: Michael Johannessen.

En dykker skal undersøge Orø-færgen efter den i dag ramte kajkanten.   Arkivfoto: Michael Johannessen.
En dykker skal undersøge Orø-færgen efter den i dag ramte kajkanten. Arkivfoto: Michael Johannessen.
Orø-Holbæk overfarten ligger stille efter færgen her til eftermiddag påsejlede kajen i Holbæk.

Ifølge Holbaekonline.dks oplysninger ramte færgen en stensætning, da man ville undgå at ramme en lystfisker i en jolle.

Man afventer nu dykkere, som skal undersøge færgen og man håber, at man kan sejle igen klokken 18.00.

Overfarten oplyser, at man vil forsøge at indsætte busser mellem Holbæk og Orø i mellemtiden.

Opdateret kl. 19.15 med ændring fra fiskekutter til lystfisker i jolle

3 thoughts on “Orøfærgen sejlede ind i kajen

  1. En passager ombord på færgen fortæller til Holbaekonline.dk , at kort tid efter færgen sejlede ud fra færgeleget kl. 14.30 mærkede hun ligesom færgen skrabede på og nogle rystelser. Det skete to gange. Da passageren forlod passagerkabinen og gik ud på dækket, var hun ved at blive væltet omkuld, af styrmanden som for op til styrhuset for at tale med skipperen. Herefter sejlede færgen tilbage til færgelejet , og passagerne fik besked om at gå i land.
    De fik dog ikke nogen forklaring på hvad der var sket. Ca en halv time efter kom overfartslederen til stede, og der gik yderligere en halv time før passagerne fik en forklaring på det skete og at der ville blive sat busser ind. Imellemtiden havde vort vidne kontaktet nogle venner som kom og hentede cyklen og hende selv og transporterede begge hjem til Orø.
    Hun kunne ikke se skader på færgen , og var ikke på noget tidspunkt bange , men siger til Ho at hun synes kommunikationen kunne have været bedre.
    Vidnet foretrækker at være anonym

  2. sidste nyt : Det var ikke en fiskekutter men en lystfisker i en jolle som blokerede for udsejlingen og færgeskipperen havde kun to muligheder ; at sejle ind i jollen eller sele ind i en nærliggende stenmole.
    Vi har en reporter på stedet , når færgen skal besigtiges af en dykker

  3. Skipperen er ny på færgen og har kun arbejdet på færgen en uge. Han er ca 60 år gammel og har megen stor erfaring på “søen ” og beskrives af en kollega som en meget rolig og erfaren person som har styr på det han foretager

Comments are closed.