Med hjælp fra deltagerne i de såkaldte omstillingsgrupper, har administrationen og byrådspolitikerne fået skruet et budetforslag sammen, som i de kommende 15 dage er sendt i høring.
Det blev besluttet på Økonomiudvalgets møde i går torsdag, hvor budgettet var til 1. behandling.
Budgetforslaget indeholder bl.a. såkaldte omstillinger og effektiviseringer og der er taget højde for større udgifter til flygtninge, kontanthjælp og udsatte børn, unge og voksne. Man har også inkluderet den positive befolkningsudvikling, som Holbæk Kommune har oplevet de seneste tre kvartaler.
– Vi er fortsat meget opmærksomme på at sikre et solidt økonomisk fundament, både i det næste og de kommende år. Derfor er omstillinger, effektivisering og udbud stadig væsentlige temaer, men vi er også optaget af anlæg og vedligeholdelse, da mange af vores bygninger trænger til en overhaling, forklarer borgmester Søren Kjærsgaard.
Borger møde om budgettet
Høringen løber frem til den 18. september og fire dage efter er der frist ændringsforslag. Den 30. december er der 2. behandling i Økonomiudvalget og i byrådet den 7. oktober, hvor budgettet vil blive vedtaget.
Mandag den 14. september er der åbent borgermøde om budgettet klokken 19.00-21.00 på Holbæk Seminarium. Mødet kan følges på kommunens hjemmeside og der kan stilles spørgsmål via Facebook og SMS.
Budgetforslaget findes på holbaek.dk/budget2016, hvor man også kan give et høringssvar.