23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En mand gik onsdag aften rundt i Ladegårdsparken med et luftgevær. Arkivfoto: Rolf Larsen.
En mand gik onsdag aften rundt i Ladegårdsparken med et luftgevær. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Onsdag aften ved 20.30-tiden fik politiet en henvendelse fra bekendte til en 41-årig mand fra Holbæk om, at han mens han var i Ladegårdsparken havde givet udtryk for tristhed i sit liv og at han muligvis var i besiddelse af skydevåben og en kniv.

Flere politipatruljer blev sammen med en ambulance sendt til boligområdet. I et grønt område ved bebyggelsen fik politiet kontakt med den 41-årige, som udramatisk blev frihedsberøvet for at forhindre ham i at skade sig selv eller andre.

Det skydevåben, som han havde medbragt, var et luftgevær, som han ikke havde politiets tilladelse til at have.

Ved ransagning af den 41-åriges bopæl fandt politiet yderligere to ulovlige luftgeværer samt en hardballgevær.

Den 41-årige blev undersøgt af en læge og efterfølgende afhørt til sagerne, hvorefter politiet løslod ham og sørgede for, at familiemedlemmer tog sig af ham.

Han vil dog senere høre nærmere fra politiet vedr. overtrædelsen af våbenlovgivningen.