23. november 2024

Tirsdag eftermiddag kort før klokken 14 modtog politiet en anmeldelse om, at to bilister var stødt sammen på Brøndevej på Orø.

Ifølge anmeldelsen skete færdsesluheldet under en venstresvingsmanøvre og den ene part var muligvis påvirket af spiritus.

Øens sognefoged kørte til uheldsstedet og ventede sammen med de to bilister på at politiet kom frem. Politiet fik afklaret uheldsforløbet, hvor en 50-årig mand havde under kørsel i sin varebil med tilkoblet påhængsvogn i forbindelse med en svingningsmanøvre ridset en personbil ført af en 66-årig mand.

Ingen af de to mænd, som begge er fra Orø, var påvirket af spiritus.

Politiet nøjedes derfor med at noterede sig parterne i uheldet og vurderede, at der ikke forelå nogen væsentlig overtrædelse af færdselsloven, hvorfor politiet ikke foretager videre i sagen.