En 24-årig mand fra Holbæk blev lørdag kort før klokken 18 anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i øvrigt ikke måtte køre, fordi han i forvejen var blevet frakendt kørekortet.
Den 24-årige blevb standset på Isefjords Allé i Holbæk.
En narkometertest indikerede, at den 24-årige var påvirket af kokain og hash under kørslen.
Efter udtagelse af en blodprøve løslod politiet den 24-årige, der vil blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.