22. november 2024

Holbæk Byråd er gået i gang med årets budgetproces. Det skete med en bootcamp i sisdste år. Og selvom den økonomsike situation for 2016 er lidt bedre end forventet, så skal der alligevel findes besparelse – eller omstillinger, som det hedder i moderne byråds-sprog for flere millioner kroner. Desuden er der usikkerhed om forudsætningerfor for de kommende år.

Senest i oktober skal budgettet for 2016 til 2019 være endeligt vedtaget, med de besparelser, som der nu skal til.

– Vi er den kommune i landet, der effektiviserer allermest, siger borgmester Søren Kjærsgaard og fortsætter:

– Samtidig har borgere, virksomheder og medarbejdere deltaget i vores omstillingsgrupper og har det seneste år leveret rigtig mange forslag til nye, bedre og billigere måder at drive vores kommune på. Vi har stadig udfordringer, men overordnet er der styr på økonomien.

De økonomiske forudsætninger
Kigger man på de økonomiske forudsætninger for næste års budget ser det ud til, at et ellers forventet kassetræk bliver mindre.

Byrådet vedtog nemlig ved sidste års budget, at en del af underskuddet for 2016 skulle finansieres ved et kassetræk på 98 millioner kroner. På grund af blandt andet et højere udligningsbeløb fra de andre kommuner, øgede skatteindtægter og en gunstig pris- og lønfremskrivning, ender kassetrækket imidlertid med at blive 40 millioner kroner mindre end forventet.

– Det er selvfølgelig glædeligt, at vi kan se frem til et budget for 2016, der ser bedre ud end vi havde forventet. Det vil give plads til, at vi kan forbedre nogle af de bygninger, der trænger til det. Men samtidig betød juni måneds folketingsvalg også, at økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen trak ud, så vi endnu ikke kender de økonomiske forudsætninger for 2017-19. Derfor er der i år større usikkerhed om økonomien i overslagsårene. Det skal også med i ligningen, når vi lægger budgettet, siger Søren Kjærsgaard.

Holbæk Kommune oplyser, at man i skrivende stund endnu ikke modtaget de tal fra Kommunernes Landsforening, der gør det muligt at regne på overslagsårene.

Flere omstillinger på vej
På budgetcampen evaluerede byrådsmedlemmerne også forårets omstillingsarbejder, hvor borgere, virksomheder og medarbejdere ligesom sidste år kom med input til budgetprocessen.

Resultatet blev, at der fortsat er behov for og opbakning til politiske omstillinger. Allerede på næste byrådsmøde den 19. august forventes det, at byrådet sætter omstillingsarbejder i gang, der skal finde besparelser for 30 millioner kroner. Samtidig var der dog enighed om, at fremgangsmåden for omstillingerne kan blive anderledes end hidtil.

Borgmester Søren Kjærsgaard glæder sig over, at der fortsat er opbakning til ideen om omsitllinger:

– Vi bygger videre på de gode erfaringer, vi har gjort os med at finde nye løsninger sammen med borgere, virksomheder, videnspersoner og andre. Men byrådet ønsker ikke at låse sig fast på en bestemt måde at gøre det på, siger borgmesteren.

Kommende omstillinger bliver derfor formentligt forankret i de politiske udvalg, der mere fleksibelt kan invitere eksterne parter ind alt efter forløbet af omstillingsarbejdet.