Torsdag aften kort efter klokken 18.30 fik via alarm 112 en henvendelse fra andre trafikanter om en væltet knallertkører på Nørupvej i Søstrup.
En ambulance var sendt til stedet. På baggrund af vidnernes iagttagelser fastlagde politiet, at en spirituspåvirket, 72-årig mand fra Holbæk under kørsel på sin knallert var væltet uden andre trafikanters indblanding.
Han var sluppet uskadt fra styrtet, men blev kortvarigt anholdt i forbindelse med sigtelse for spirituskørsel på knallerten samt udtagelse af en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere.
Han vil således høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.