
Man kan bl.a. opleve slangemennesker når Cirkus Baldoni tirsdag aften giver forestilling i Tølløse. PRfoto: Cirkus Baldoni.
Forestillingen byder blandt andet på et hæsblæsende ikariske nummer, hvor artisten ligger på ryggen og med sine fødder jonglerer med sin makker i et tempo, der får pulsen helt i top.
Der er slangemennesker, som går det umulige muligt, når de med elegance og ekstrem smidighed udfører fantastiske skulpturlignende formationer.
Dertil kommer diablojonglører, balancekunst med flyvende tæpper, et herligt hundenummer, masser af klovnerier med Danilo og meget mere.
Det hele præsenteres af direktør Baldoni og løven Leonardo.
Info:
Cirkus Baldoni
Dato: Tirsdag d. 11. august 2015, kl. 18.00
Sted: Sønderstrupvej, Tølløse.
Billetter: Tlf. 20 86 60 10 (kl. 11-14) eller www.baldoni.dk