22. november 2024

I nat klokken 00.56 anmeldte en lokal mand, at en formodet dieseltyv var kørt fra hans bopæl i retning mod Hvalsø/Store Merløse.

Anmelderen havde overrasket den fremmede mand i sin lade.

Politiet kørte til området for at lede efter en mørk stationcar med danske nummerplader, men fandt ikke køretøjet. Anmelderens datter skulle kort før anmeldelsen tilse nogle dyr i laden og opdagede herunder en fremmed mand, der blev beskrevet som dansk mand, 30-35 år, lyst kruset hår, gå rundt i laden, hvor bl.a. en fyldt dieseltank befandt sig. Da han blev opdaget, tog han flugten og kørte fra stedet i den mørke stationcar.

Politiet anser sagen som et forsøg på tyveri af formentlig brændstof fra stedet.