Oræfærgen skal have en ny skipper, og hele 12 ansøgere havde meldt sig da ansøgningsfristen udløb den 3. august, fortæller overfartsleder Lars Wolfgang Hansen til Holbaekonline.
– Jeg ved ikke hvorfor vi har fået så mange ansøgere, det kan skyldes at annoncen var skrevet i et humoristisk og afslappet sprog, det kan også skyldes den smukke sejltur eller de gode og rolige forhold ombord, fortæller Lars Wolfgang Hansen og indskyder, at man til næste år nok vil sejle med færre minicruise.
– Men vi bibeholder de populære cruise rundt om Orø og udvider med udflugter til Lammefjordsdæmningen.
Og som deres udsendte tilføjede: Jamen Lars, kan du så ikke sørge for der sejler små både ud med lammefjordskartofler til passagererne, det ser man tit, når man tager på cruise til Mellemamerika og Sydøstasien, hvor handlende på småbåde tilbyder alt fra cigaretter til stedets frugter. Men det kunne Lars dog ikke garantere. Cruise-sæsonen er i øvrigt ved at være afsluttet for i år.
Vi skal lige have overstået 2015-cruisene, inden vi planlægger 2016-cuisene. Men vi overvejer 1-2 ture, hvor vi sejler ned og ser på de flotte kyster i Lammefjorden. Og det kunne være morsomt, hvis nogle Lammefjordsgartnere ville komme ud til færgen og sælge friskopgravede gulerødder og kartofler!
sidste nyt Orø. På facebook kan man læse Ole Brinckmann vil overlade driften af Orø Kro til en svensk forretningskvinde. Vi følger historien op