Holbaekonline.dk har talt med Venstres byrådsmeldem Pernille Kruse, som også er formand for Voksenudvalget, som bl.a. bostedet Tornhøj hører under.
Hvordan har du det med, at Holbæk Kommune har brugt næsten 600.000 kroner på at hyre et eksternt kommunikationsbureau?
– Det er rigtig mange penge, det kan vi hurtigt blive enige om.
– Pengene er ikke taget fra de handicappede som Sytter Kristensen (formand for LEV -red.) har udtalt til Jyllands-Posten. Pengene er taget fra administrationsområdet, og ikke fra driften på handicapområdet, siger Pernille Kruse og fortsætter:
– Jeg håber da ikke vi kommer i sådan en situation igen. Men når det er sagt, var det rigtigt vigtig for mig, så der kom ro bag til hos medarbejdere, pårørende osv. så vi kunne handle. Det handlede altså ikke om at servicere medierne, men om at skaffe arbejdsro.
Pernille Kruse påpeger også, at sagerne kom frem i sommerferieperioden, hvor kommunens egen kommunikationsafdeling ikke var tilstede:
– Vi havde ikke set sådan en sag komme.
– Der skal dygtige folk til at svare (bl.a. pressen -red.). Det er ikke en politisk opgave, det er vi ikke uddannet til. For midt vedkommende handlede det at skabe tryghed.
Ifølge Jyllands-Posten, så gik kommunikationsstrategien bl.a. ud på, at kommune skulle virke åben og klar til dialog i sin kommunikation. Men hvordan synes du det hænger sammen med, at der samtidig blev udarbejdet lister over andre sager, som kommunen ikke ville have frem?
– Vi vil rigtig gerne have åbenhed og indsigt. Det skulle der ikke være nogen tvivl om. Men når det er sagt, så er det er ikke vores opgave, at fortælle om andre historier, som pressen ikke allerede kender. Vi fortæller jo heller ikke alt til naboen om vores privatliv, det kan skabe unødig bekymring. Sådan agere alle vel.
Af Jyllands-Postens artikel fremgår det, at der var udarbejdet en strategi i forhold til nogle forsvundne journaler på en borger, som var død. I den sag skulle man ikke bekræfte at journalerne var forsvundet, hvis man blev spurgt, men i stedet svare “Jeg kan desværre ikke sige mere”. Synes du det er et tegn på åbenhed?
– Der er tale om personager.
Men det er vel ikke en personsag hvorvidt en journal er forsvundet eller ej?
– Jeg vil helst ikke forholde mig til hvorfor man lige har lavet den strategi i den situation, slutter Pernille Kruse.
Læs om: Holbæk Kommunes brug af eksternt PR bureau i møgsager
For det første er det da fuldstændig lige meget, hvor pengene er kommet fra. Under alle omstændigheder mangler de til noget andet !
Det kan godt være at politikerne ikke er dygtige nok, som P.K. siger – MEN de (politikerne) har ansvaret !!
Og de må sørme have det meget dårligt med at se sig selv i spejlet om morgenen – eller er de alle sammen fuldstændig “kolde” ????
Handler det om at skabe ro????
Jeg tror det handler om, at der er sparet så meget på personalekontoen på Tornhøj, at pleje- og genoptræningsopgaverne ikke blev/bliver løst.
Men der er i orden at bruge 600.000 på PR-konsulenter, som kommer latterlige bortforklaringer??
Men skal vist være Pernille fra Venstre for at se det smarte i den løsning.