22. november 2024

Man kan bl.a. vinde øl og et eksemplar af hans bog, hvis man tegner på Kaare Dybvads plakater. Foto: Rolf Larsen.

Hvis der er én ting som altid følger med et folketingsvalg, så er det valgplakater. Og hvis der er én ting som altid følger med valgplakater, så er det hærværk.

Mange folketingskandidater oplever op til valget, at deres plakater bliver udsat for hærværk. Sådan er det også gået for nogle af Kaare Dybvads plakater. Men i stedet for at blive sur, er han kommet op med en noget alternativ løsning: Han har udskrevet en plakatkonkurrence.

– Selvfølgelig er det da irriterende, at mine valgplakater ikke kan hænge i fred. Men i stedet for at gå rundt og være sur, så har jeg nu forsøgt at vende det til noget sjovt. Jeg udskriver simpelthen en plakatkonkurrence. Alle kan nu forsøge at male på mine valgplakater, og sende et billede af det, til mig. På valgdagen udvælger vi det bedste bud på en ”alternativ” valgplakat” siger han.

Plakatkonkurrencens præmie er Kaare Dybvads bog, ”Udkantsmyten”, samt et par gode flasker øl fra det lokale bryghus i Holbæk.

2 thoughts on “S-kandidat: Tegn på mine plakater

Comments are closed.