22. november 2024

Danskerne skal til valg inden sommerferien. Det står klart efter statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag har udskrevet folketingsvalg.

Allerede tidligt i morges begyndte de første rygter om, at statsministeren ville udskrive valg i dag at florere. Efterhånden som morgenen gik, blev det bekræftet fra flere sider og da statsministeriet officielt indkaldte til pressemøde klokken 11, var ingen længere i tvivl.

Rundt omkring i de lokale partiforeninger begyndte man også i morges, at indkalde de frivillige til ophængning af plakater i lygtepælene. Partierne har længe været klar med både de trykte plakater og en slagplan.

Selvom valgkampen reelt har været i gang i flere måneder, så sættes der ekstra tryk på i de kommende uger inden danskerne sætter deres kryds og dermed afgører om det bliver Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen – eller måske en hel tredje, selvom det ikke virker særlig sandsynligt, som skal være landets statsminister fremover.

Men nu skal danskerne altså til stemmeurnerne den 18. juni.