22. november 2024

Der var point til Holbæk da Holbæk B&I og Avarta fredag aften mødte hinanden på Espelunden Idrætsanlæg.

374 tilskuere så til, da Frederik Tingager i 34. minut bragte Holbæk foran 0-1.

Avarta kom aldrig rigtig i gang, men alligevel fik hjemmeholdet mål, da bolden i 61. minut kom ind over så Asger Højmark-Jensen kunne sætte hovedet på bolden, der røg ind i Holbæks mål til 1-1.

Selvom det kun blev til et enkelt point for uafgjort, så er det et vigtigt point og fredagens kamp var den sjette kamp i træk, som gav point til holbækkerne. Dermed holder Holbæk B&I sig endnu på den rigtige side af 11. pladsen – som udløser en play-off kamp for at blive i 2. division til næste sæson.