Når der er Orø-dag den 7. juni, kan man igen i år komme gratis med færgen til Isefjordens Perle.
– I lighed med tidligere år, så vil vi på Færgefarten Orø-Holbæk gerne støtte dette glimrende arrangement, fortæller overfartsleder Lars Wolfgang Hansen til Holbaekonline.dk og fortsætter:
– Så på Orø-dagen er der gratis persontransport – og cykeltransport, hvis cyklen kommer om bord sammen med en cyklist/cykelrytter.
– Biler og andre køretøjer betaler normal takst eller bruger tur-/periodekort.
Men der er ikke kun gratis transport denne dag. Der bliver nemlig indsat en ekstra afgang fra Orø Havn på dagen. Ekstraafgangen sejler fra Orø kl. 20.10
– Vi håber, at Orø-dagen bliver festlig, og vejret bliver flot, slutter Lars Wolfgang Hansen.