Torsdag aften ved 19.30-tiden blev politiet sendt til Sandbyvej i Gislinge, hvor en bil med stjålne nummerplader var kørt ind på en nedlagt landejendom.
Politiet konstaterede, at bilen var stjålet i januar måned.
Bilens fører, en 23-årig mand fra Hillerød blev sigtet for brugstyveri af bilen, tyveri af nummerplader, tyveri af benzin fra en tank i Roskilde samt kørsel i frakendelsestiden.
Han var i besiddelse af et lille kvantum hash og en peberspray, så der kom en sigtelse for overtrædelse af våbenloven samt lov om euf. stoffer sammen med de øvrige. Han var påvirket af narkotika, og fik derfor udtaget en blodprøve.
Passageren, en 17-årig pige fra Vig, blev ligeledes afhørt til sagen.