Trafikanterne må gøre plads, når motionister søndag indtager vejene omkring midtbyen.
I forbindelse med TVøst-løbet vil Havnevej blive afspærret ved krydset med kalundborgvej og til Blegstræde. Det betyder, at Orø-færgens passagerer og gæster til restaurant SuRi skal benytte en sluse ved Havnegade. Havnevej bliver spærret mellem klokken 8 og 15. Også Ahlgade vil være spærret og den åbnes også klokken 15.
Holbæk Kommune anbefaler, at man parkerer væk fra centrum eller lader bilen stå hjemme.
Du kan se hvor du kan parkere her (eksternt link, .pdf-fil).
Medaljer og søndagsåbent
Motionisterne i søndagens TVØst-løb løber ruter på 5, 10 eller 21,1 km, ligesom der også er et børneløb på 2 km, hvor alle deltagere under 12 år får en medalje.
Hvis man ikke er til at stå og kigge efter motionsløbere hele tiden, kan man handle i byens butikker, som ekstraordinært holder søndagsåbent.