I dag er det 1. maj – højtideligt kaldt “Arbejdernes internationale kampdag” og det betyder masser af taler fra politikere og fagforeningsfolk – også i vores område.
I Jyderup er man tidligt ude. For allerede klokken 8 er der morgensamling på Jyderup Højskole og her taler det socialdemokratiske byrådsmedlem Christina Krzyrosiak Hansen.
Klokken 9.00 er der fælles arrangement hos 3F i Spånnebæk. Her vil der bl.a. være taler af Enhedslistens folketingskandidat Eva Flyvholm, regionsrådsmedlem Nicolai Nicolaisen og Socialdemokratiets folketingskandidat Kaare Dybvad. Også SF har en taler med, det er folketingskandidat Bente Juul Röttig.
Udover talerne, vil der også være morgenmad og musikalsk undeholdning og flag og balloner til børnene.
1. maj fest i Østre Anlæg
Klokken 12 starter 1. maj festen i Østre Anlæg.
I den første time tryller Anders Lassen for børnene indtil det for alvor går i gang med de højtidelige taler klokken 13.
Hovedtaler er næstformand i LO Danmark, Lizette Risgaard. Desuden taler Eva Flyvholm (Enedsl.), Kaare Dybvad (Soc.) og Bente Juul Röttig (SF) igen.
Musikken leveres af RockGarage og der vil være fællessang og mulighed for at købe bl.a. pølster og brød, is, kaffe og fadøl.
Arrangementet slutter klokken 16.