Mandag eftermiddag klokken 13.16 fik politiet en anmeldelse fra en 46-årig kvinde fra Mørkøv, som fortalte, at hun var impliceret i et færdselsuheld, hvor modpartens bil ikke havde nummerplade på.
Den 46-årige kvinde kørte ad Søstrupvej, hvor hun på en bakketop stødte næsten frontalt sammen med en modkørende personbil ført af en 23-årig mand fra Kalundborg.
Den 23-årige, der i øvrigt var frakendt kørekortet, havde afmonteret bilens nummerplader, fordi han var på vej til en skrothandler med bilen. Den 23-årige havde i øvrigt heller ikke overholdt seneste fremmødedato vedr. periodisk syn på bilen. Politiet undersøger nu omstændighederne ved uheldet og den 23-åriges kørsel nærmere.
Heldigvis kom slap parterne fra sammenstødet kun med diverse knubs, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.