23. november 2024

Hvidovre måtte kæmpe for bolden, da holdet var gæster i Holbæk i sidste sæson. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Der blev kæmpet om bolden, da Holbæk B&I søndag mødte Hvidovre IF på Holbæk Stadion. Foto: Rolf Larsen.
Der blev kæmpet om bolden, da Holbæk B&I søndag mødte Hvidovre IF på Holbæk Stadion. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk fik tre vigtige point, da holdet søndag vandt 1-0 over Hvidovre.

Det var et karantæneramt Holbæk hold, som søndag eftermiddag tog imod Hvidovre på Holbæk Stadion. Både anfører Kristian Holm og Frederik Tingager måtte sidde over i denne omgang, som følge af de advarsler, som de indkasserede i sidste weekends kamp mod Fremad Amager. Cheftræner Stefan Håkkanson var derfor selv trukket i trøje nr. 15 for at tage del i spillet.

Men selv uden de to kom Holbæk godt fra start og allerede tre minutter inde i kampen kunne Holbækkerne fejre, at de var foran.

Jonas Bengtsson sendte bolden forbi Hvidovres målmand og bragte dermed hjemmeholdet foran 1-0.

Spillet bølgede herfefter frem og tilbage med chancer til begge hold, men Hvidovre formåede at lægge et press på hjemmeholdet, der valgte en mere defensiv tilgang til kampen.

Resultatet ved pausen var da også fortsat 1-0.

Efter pausen fortsatte Hvidovre med at presse holbækkerne på deres banehalvdel og i 50. minut havde gæsterne en mulighed ved hjørnespark. Men et godt forsvarsspil forhindrede Hvidovre i at kunne udnytte muligheden.

Holbæks massive sats på forsvaret viste sig effektivt hele 2. halvleg. Også da Hvidovre fik et frispark 8-10 meter uden for feltet og ellers fik bolden godt ind mod mål.

Efter 20 minutters spil i 2. halvleg blev Hvidovre tilkendt et frispark næsten ude ved sidelinjen oppe i Holbæks ende. Bolden blev sparket ind i feltet, hvor Holbæks målmand stod klar og tog bolden i hånderne.

Syv minutter efter fik Hvidovre igen en chance, men bolden strøg lige forbi målet.

Hvidovre fastholdt presset og med blot et par minutters mellemrum fik gæsterne igen to store chancer for at udligne. Men den ene strøg forbi Holbæks mål, mens den anden blev taget af målmanden.

At begge holdt følte sig presset i kampen kunne man se på mængden af gule – og et enkelt rødt kort, som dommeren delte ud – især i den sidste halvdel af 2. halvleg.

i 84. minut fik Jonas Jakobsen et rødt kort og blev dermed sendt ud. Det gav en del palaver og endte med at dommeren delte et gult kort ud til både en Holbækspiller og en Hvidovrespiller.

Da spillet blev sat igang igen, fortsatte gæsterne med at presse og holde spillet på Holbæks banehalvdel. I dommerens tillægstid havde Hvidovre et par muligheder mere – især lige før fløjtet, hvor gæsterne til stor ærgelse måtte se bolden gå lige forbi Holbæks mål.

Det var glade Holbækkere, der kunne løfte armene i vejret da dommerens fløjte endelig lød.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

1 thought on “Holbæk vandt over Hvidovre

  1. 3 gode point til HB&I, trods fra starten 2 karantæner, og senere i kampen en udvisning, så godt gået HB&I.

Comments are closed.