Forekomst af salmonelle har nu fået virksoheden Wernersson Ost Danmark i Tølløse til at tilbagekalde råmælksost fremstillet af fåremælk.
Salmonellaen er fundet gennem en analyse af osten.
Ifølge Fødevarestyrelsen kan der opstå en salmonelle infektion, hvis ikke varen varmebehandles, så salmonellabakterierne dræbes.
Symptomer er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere, som har købt osten til at levere varen tilbage til den butik, hvor den er købt eller kassere den.