Der er mange spændende indslag i Holbaekonline.dks udsendelse på LokalKanalen.
Så er det igen blevet tid til lokal-tv fra Holbæk og omegn. Denne gang handler det bl.a. om 9. april 1940, om det nye idræts- og sundhedscenter og om åbning af værftet på Holbæk Havn.
1: Holbæk Stadion.
Interviews med Carsten Damgaard (sponsorchef hos Holbæk B&I), Johnny Werther (formand for Holbæk Svømmeklub) og Bjarne Kongsted (byrådsmedlem for Venstre) om Holbæks nye idræts- og sundhedscenter og “vejen dertil”.
2. Portræt af en ener 2. del
Om dramaturg Arne Katholm, Orø.
3. Besættelsen
Tre indslag om besættelsen i anledning af 75 året for Danmarks besættelse og 70 året for Danmarks befrielse.
Nu afdøde lokalhistoriker Harald Petersen fortæller om hvad der skete på Orø d. 9. april 1940 og om Orø under besættelsen.
Forfatter Keld Yding Sørensen fortæller bl.a. om hvordan soldater fra Holbæk d. 9. april 1940 drog afsted til Sverige for at kæmpe videre mod den tyske besættelsesmagt.
Forfatter Thomas Harder fortæller om Frikorps Danmarks første chef, oberstløjtnant C.P. Kryssing der var chef for 5. Artilleriafdeling ved 2. Feltartilleriregimenti Holbæk inden han blev chef for frikorpset.
4. Indvielse af værftet
Holbæk Skibsvært er blevet bygget om og danner nu rammen om sociale, sportslige og faglige aktiviteter på havnen i Holbæk.
Her kan du se udsendelsen
Holbaekonline.dks udsendelse kan ses på LokalKanalen, der kan modtages med egen tv-antenne på kanal 58 (770 MHz) og via f.eks. YouSee kabel-tv, HomeTrio og Fællesantenne anlæg.
På LokalKanalen sendes også Tegnsprogsprogrammer fra DR og TV2.
LokalKanalen bliver også streamet live på www.lokalkanalen.dk.
Programmet sendes i aften søndag, kl. 22.00 med genudsendelse i morgen mandag d. 6. april og torsdag d. 9. april, begge dage kl. 8.30.