I denne weekend er der salgs-og erhvervsudstilling i Svinninge Sportscenter. Udover de mange udstillere, er der også masser af underholdning for hele familien.
Det er 12. gang, at der er salgs- og erhvervsmesse i Svinninge. Bag messen står den lokale afdeling af Lions Club.
På messen udstiller bl.a. flere forskellige virksomheder – ikke blot fra Svinninge, men fra hele Nordvestsjælland.
Blandt udstillerne er f.eks.Odsherred Bilcenter, Blomsterværkstedet, Kundby Friskole, SEAS-NVE og Svinninge Bageri.
Top-underholdning for alle
Men det er ikke de seneste nyheder fra det lokale erhvervsliv, man kan opleve på messen. Der er også underholdning i topklasse.
Messen åbner klokken 13.00 lørdag den 28. marts med taler af messeansvarlig Benny Jørgensen og byrådsmedlem Søren Stavnskær.
Klokken 14.30 og igen en time efter går Thomas Buttenschøn på scenen med sit one-man-show med guitar og gode historier.
Klokken 16.30 er der Modeshow, som Safran i Asnæs Centret står for.
Søndag er der Hip Hop Show med Woods Dance Crew klokken 11 og bagefter er der børneunderholdning efterfulgt af endnu et Hip Hop Show med Woods Dancecrew.
Klokken 14.00 og klokken 15.00 underholder comedy-duoen Monrad & Rislund med kendte sange og lokale indslag.
Herrekoret Midnight Sailors går på scenen klokken 16.00.
Info:
Salgs- og Erhvervsmesse
Dato: Lørdag d. 28. marts 2015, kl. 13.00 – 18.00 og søndag d. 29. marts 2015, kl. 10.00 – 18.00.
Sted: Svinninge Sportscenter, Svinningehallen 1, 4520 Svinninge
Entré: voksne 40 kr. og børn 20 kr