Holbæk HKs herrer vandt søndag eftermiddag over HK Lammefjorden i 3. divisionskampen, som blev spillet i Stadion Hallen.
Det var et noget presset Holbækhold, som tog i mod gæsterne, der ligger tre pladser under holbækkerne i den samlede stilling i pulje 5.
De to hold lå meget tæt, men i hele første halvleg var det gæsterne, som klarede sig best og ved pausen var stillingen 11-12 i HK Lammefjordens favør.
Efter pausen var det igen Lammefjorden, som kom bedst fra start. Efter tre minutters spil var stillingen 12-14 og lammefjorden holdt presset i de næste mange minutter. 12 minutter inde i 2. halvleg var gæsterne stadig foran med 15-17.
Men så var det som om, at Holbækkerne endelig fandt gejsten og i 15. minut lykkedes det hjemmeholdet at udligne til 17-17. Og så var det Holbæks tur til at have styr på spillet. Hurtigt kom Holbækkerne foran og fem minutter senere var stillingen 21-18.
Og så havde gæsterne tabt pusten. Holbæk sendte den ene bold i målet efter den anden og da slutsignalet lød, kunne Holbækkerne fejre en flot 27-19 sejr.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.