Det var fire piger, som natten mellem lørdag og søndag opdagede branden i Opgangsbofællesskabet for psykisk handicappede på Markedspladsen i Holbæk – det gamle “Borgerstiftelsen”.
Pigerne var netop på vej i byen, da de opdagede, at det brændte i en af lejlighederne og de fik hurtigt slået alarm, og gik igang med at vække beboerne.
Den ene af pigerne fortalte til Holbaekonline.dk, at hun havde slået hånden mod en rude og var kommet mindre til skade -dog ikke værre end hun kunne nøjes med at få en forbinding på, inden de fire piger fortsatte deres tur i byen.
Ifølge indsatsleder Jan Bruun fra Holbæk Brandvæsen gjorde pigerne en stor forskel og en heltegerning.
Læs også: Brand i lejlighed på Markedspladsen
skønne pige knus <3
Rigtig godt gået, skønne “tøser”;-)