23. november 2024

Kommende 1.maj møde hos Socialdemokraterne? Hvis man ser enkelte røde misfarvninger på det blå flag, så skyldes det måske, at om-farvningen ikke er lykkedes 100 %. Af hensyn til de menige medlemmer, som måske ikke endnu har opdaget transformationen har vi valgt at sløre 1. maj deltagernes ansigter. Foto/Manipulation: Jepser von Staffeldt.

Kommende 1.maj møde hos Socialdemokraterne? Hvis man ser enkelte røde misfarvninger på det blå flag, så skyldes det måske, at om-farvningen ikke er lykkedes 100 %.  Af hensyn til de menige medlemmer, som måske ikke endnu har opdaget transformationen  har vi valgt at sløre 1. maj deltagernes ansigter. Foto/Manipulation: Jesper von Staffeldt.
Kommende 1.maj møde hos Socialdemokraterne? Hvis man ser enkelte røde misfarvninger på det blå flag, så skyldes det måske, at om-farvningen ikke er lykkedes 100 %. Af hensyn til de menige medlemmer, som måske ikke endnu har opdaget transformationen har vi valgt at sløre 1. maj deltagernes ansigter. Foto/Manipulation: Jepser von Staffeldt.
Man har et standpunkt, til man tager et nyt – sådan sagde den daværende socialdemokratiske statsminister Jens Otto Kragh for mange år siden. Det er ord, som man i hvert fald ikke glemt hos socialdemokratiet i Holbæk.

På det sidste har partiet, med den socialdemokratiske gruppeformand Finn Martensen i spidsen, fuldt ud levet op til det socialdemokratiske koryfæs ord: Endnu en kovending i den berømte/berygtede Arenasag: Forleden indgik socialdemokratiet nemlig en samarbejdsaftale med Venstre om bl.a. en den kommende Arena.

For og imod
Arenaprojektet faldt til jorden med et brag, da byrådet i november holdt møde. Det var ellers meningen, at projektet skulle stemmes igennem og det så da også inden mødet ud til, at der var flertal for idéen, som den blev fremsat på mødet. I første omgang troede man, at det var et enigt socialdemokrati, som gik til afstemning. Ved at ringe rundt til de socialdemokratiske byrådsmedlemmer, og fandt ud af der ca var 3 byrådsmedlemmer for Arenaen. Om mandagen, to dage før det omtalte byrådsmøde, fandt vi ud af der nu var omkring 7 byrådsmedlemmer som var for. Men da byrådet to dage efter skred til afstemning efter en lang debat, var der kun tre socialdemokratiske tilhængere af arenaen, og det var medvirkende årsag til, at afstemningen endte uafgjort.

Siden denne afstemning gik Arenasagen mere eller mindre i stå – tilsyneladende – for måske er der blevet snakket en smule Arena, da en byrådsdelegation var på en rejse til Kina. De deltagende byrådsmedlemmer – bl.a. Finn Martensen – er alle tilhængere af en Arena.

Skosede SF
Det er værd at erindre, at Socialdemokratiet ved byrådsvalget i 2013 ikke kom med i konstitueringsaftalen, men takket være en kraftig indsats fra John Harpøth senere blev lukket ind i varmen og bl.a. fik en viceborgmesterpost.

Om de så ligesom en vis doktor Faust solgte sin sjæl til en herre med horn på, melder historien ikke noget om. Men kigger man på hvor Socialdemokratiet har sat sit finger- eller fodaftryk på den førte politik, skal man se godt efter. Jo, man fik da forhindret at overbygningselever i det kommende skoleår skulle flyttes til Seminariet, hvor der nu er anbragt specialelever med forskellige problemer.

Holbaekonline.dk praler med vi kan huske en smule mere tilbage end normalvælgere og politikere: Var der ikke noget med Socialdemokratiet med Signe Agerholm i spidsen beskyldte SF for at føre blå politik i den forrige byrådsperiode? De fik vist lov til at høre meget for deres samarbejde med “de blå”.

I øvrigt stor ros til det rigtige blå parti, nemlig Venstre, som med Søren Kjærsgaard i spidsen har ført en taktisk klog politik: For bare en måned siden så det ud som de var tabere i spillet om en Arena, men nu har hevet næsten alle de politiske stik hjem – selv om et har kostet en splittelse i partiet og et neddroslet Arenaprojekt.

2 thoughts on “Jespers klumme: Når jeg ser et rødt eller var det nu et blåt flag smælde?

  1. En klumme – der på glimrende vis beskriver den begyndende politiske nedsmeltning i den socialdemokratiske byrådsgruppe

Comments are closed.