23. november 2024

Et hurtigt vidne fangede lørdag formiddag en tasketyv, som kort forianden havde stjålet en taske fra en cykelkurv.

Tyveriet skete kort før klokken 11 på P-pladsen ved Borgergården i Holbæk.

Tyven løb fra stedet, men blev indfanget af et vidne, som holdt manden fast til politiet nåede frem.

Der var tale om en 31-årig mand fra Jyderup og det viste sig, at han også havde tyvekoster på sig, som stammede fra to forretninger i Ahlgade.

Den 31-årige blev løsladt efter afhøring, men sagen slutter først med enten en bøde eller en tur i retten, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.