Onsdag morgen omkring kl. 5.45 skete der et mindre færdselsuheld på Ringstedvej i lyskrydset med Skovejen.
Uheldet skete, da en bilist kørte af Skovejen op ad rampen, mens en anden bilist kom ad Ringstedvej i retning mod Ringsted.
Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvem der var skyld i uheldet, men politiet på stedet fortalte til Holbaekonline.dks fotograf, at der ikke var noget galt med lyskrydset.
Føreren af den ene bil blev kørt til tjek på Holbæk Skadestue.
Brand- og redningsmandskabet fik hurtig ryddet op inden morgen myldretrafikken rigtig kom i gang.