“Kvinder er smukkere end de selv tror” sagde fotograf Laila Versemann ved et foredrag på Holbæk Bibliotek tidligere på måneden med titlen “Tips og Tricks til det gode billede”.
Holbeakonline.dk var til stede med videokamera og mikrofon og fik sammen med et pænt stort publikum ideer til hvordan man kan tage gode fotos især portrætbilleder.
Mange tror i denne digitale tidsalder, at bare man trykker på udløserknappen på digitalkameraet, så er der et godt billede i kassen. Men så let er det nu ikke, man skal have sans for at se det gode billede, inden man trykker af.
Det lykkedes Deres udsendte, at få en aftale med Laila Versemann om at se hendes fotostudie i Ahlgade 47, samt at se hende i aktion som fotograf.
Hun er ikke uddannet som fotograf, men derimod som maskinsnedker. Da hun af helbredsmæssige grunde måtte opgive dette job uddannede Laila sig som grafiker og efter uddannelsen forlod hun den gode vestjyske muld og satte sammen med sin mand kurs mod det sjællandske og bor i dag i Holbæk kommune.
Som Journalist på et mindre medie, må man være meget alsidig, og nogle opgaver er mere spændende en andre. Denne opgave hørte til en af de meget positive, og i Lailas fotostudie befandt sig en meget smuk model, og det er ikke så tosset, selv om man er i den alder, hvor man måske har glemt hvorfor man vender sig om efter pigerne, at være omgivet af to kønne af slagsen.
Se den lille video under artiklen, som er en reklame for et indslag på Lokalkanalen på søndag kl.22, med genudsendelse efterfølgende mandag og torsdag kl.8.30
Filmen bør ses i HD kvalitet.
vi skal lige korrigere os selv. Lailas mand kommer fra Holbæk