Den lokale erhvervsskolen EUC Nordvestsjælland i Holbæk får nyt bestyrelsesmedlem fra byggebranchen
Det er Albert Christstiansen, som træder ind i bestyrelsen. Han ejer virksomheden AC-Tag & Facade i Ringsted og næstformand i Dansk Byggeri Sjælland og formand for Dansk Byggeris lokalforening i Nordvestsjælland,
Han glæder sig til at tage fat på endnu en post i håndværksfagets tjeneste, som nyt bestyrelsesmedlem på EUC Nordvestsjælland.
– Som næstformand i Dansk Byggeri Sjælland og lokalformand i Nordvestsjælland har jeg en god kontakt til mange af vores lokale virksomheder, og det håber jeg, kan være med til at styrke dialogen mellem erhvervsskolen, virksomhederne og de unge, der enten er eller skal i praktik, siger det nye bestyrelsesmedlem af EUC Nordvestsjælland, Albert Christiansen.
Han håber, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, men han er godt klar over, at det kræver en indsats, fx den 12. marts når erhvervsskolen har inviteret alle 7. klasserne i Nordvestsjælland til introduktionsdag.
– Erhvervsskolen gør allerede en del for at tiltrække elever fra folkeskolen, og det fokus vil jeg gerne være med til at støtte op om. Vi har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, for i fremtiden bliver der efterspørgsel på kloge hænder. Derfor er det et vigtigt, at skolen fortsætter med at invitere folkeskoleelever indenfor og også af andre veje fortælle de unge, hvilke fremtidsmuligheder en erhvervsuddannelse byder på, siger Albert Christiansen.