21. november 2024

Orø Forsamlingshus. Foto: Jesper von Staffeldt.

Orø Forsamlingshus. Foto: Jesper von Staffeldt.
Orø Forsamlingshus. Foto: Jesper von Staffeldt.
I aften er der møde i Borgerforeningen Orø forsamlingshus og Holbaekonline.dk erfarer, at det på mødet vil blive oplyst, at Simon Drost alligeve skal være vært i Forsamlingshuset.

Foreningens formand Ole Nielsen, måtte ellers for en måned siden ud og beklage, at Simon Drost med øjeblikkelig virkning havde opsagt den indgåede forpagtningsaftale og begrundelsen var “uenighed om lokalet, der huser billardklubben og dets anvendelse, som en del af forsamlingshusets øvrige lokaler”, som det hed i en pressemeddelelse udsendt den 21. januar.

Men nu ser det altså ud til, at man alligevel har kunnet blive enige med Simon Drost, så han fremover vil være at finde i øens forsamlingshus.

Det bekræfter medlem forsamlingshusets bestyrelse John Weygaard til Holbaekonline.dk, men er iøvrigt meget fåmælt og vil først udtale sig yderligere når forsamlingshusets medlemmer er blevet orienteret på et møde i dag.