Tidligere elitechef for FC Nordvest, Carsten Damgaard og et bestyrelsesmedlem fra Holbæk Håndboldklub, Nicolai Zander Olsen fik en plan og præsenterede den for borgmester Søren Kjærsgaard, der satte gang i et af byens hidtil største anlægsprojekt, samlet set vel nok det største: Vi bygger et nyt stort idrætsanlæg på et 40 ha stort område, syd for byen ved Omfartsvejen. Her skal være plads til et nyt fodboldstadion, multihal med mindst to håndboldbaner og badminton, svømmestadion/badeland, skøjtehal, tennisanlæg med hal, indendørs cykelbane, BMX cykelhal, atletik stadion, kunstlig anlagte løbebaner der binder de nye anlæg sammen et sted mellem ¾ og 1 mia. kr.
Borgmester Søren Kjærsgaard foreslog på byrådsmødet i juni 2013, at man satte hele det store 20 ha grønne sportsområde ved Holbæk Have, næsten midt i byen til salg, med ret til at opføre nye boliger med en højde på op til fem etager. Forslaget blev vedtaget med 15 stemmer mod 14, to medlemmer var fraværende. Allerede her kørte projektet af sporet. Man udbyder ikke øst byens grønne kile på 20 ha til salg med én stemme flerhed, og det blev værre da borgmestreren et par uger før kommunalvalget, november samme år 2013, indrykkede annoncer så interesserede kunne melde sig.
Under valgkampens politiske møder ønskede flere partier beslutningen om både salg af det grønne område ved Holbæk Have og placeringen af det store projekt udskudt til 2014, idet man klart mente, at det måtte være det nye byråd der skulle afgøre en så vigtig beslutning, der jo ville få ret afgørende indflydelse på netop det nye byråds arbejde.
Venstre vandt valget og øgede sit mandattal med to, men uenigheden omkring Holbæk Arena blev alligevel til det helt store emne, der førte til en form for ”slagsmål” ikke mindst i økonomiudvalget. I det hele taget var der stor utilfredshed blandt de politiske partier i byrådet over manglende oplysninger og åbenhed over de samlede omkostninger ved at flytte byens sportsaktiviteter ud syd for byen, og samtidig bebygge et så velfungerende grønt sportsområde ved Holbæk Have, netop der hvor der i forvejen bor et stort antal borgere.
Resultatet af de mange betænkeligheder hos et flertal af økonomiudvalgets medlemmer blev, at borgmesteren til byrådets møde den 14. maj 2014, måtte indstille at man nedsætte en såkaldt politisk ”styregruppe” der fik til opgave, at undersøge andre muligheder for fremtidens idræts- og svømmefaciliteter i Holbæk. ”Styregruppen” kom til at bestå af et medlem fra samtlige partier i Holbæk Byråd, og opgaven var klar: at afdække de fysiske og økonomiske konsekvenser ved de alternative forslag for udbygning af sportsanlæg ved Holbæk Have, og se nærmere på muligheder for svømmehal/vandkulturhus ved Holbæk havn. Styregruppen skulle melde tilbage til byrådet der på et velundersøgt grundlag kunne træffe en eventuel beslutning i foråret 2015.
Styregruppen havde imidlertid vanskeligheder med at komme i gang med arbejdet, og det eneste gruppen fik ud af et temamøde afholdt for byrådets medlemmer i september var, at en anden model end Holbæk Arena vil forudsætte en ny visionsplan og idrætspolitik. Arbejdet blev aldrig gennemført da borgmester og forvaltning støt arbejdede videre med de tidligere vedtagne beslutninger omkring Arena Holbæk.
Nu tog Det grønne Råd i Holbæk initiativ til et offentligt møde i Kulturbiografen, afholdt den 21. oktober, hvor repræsentanter fra den alternative gruppe, arkitekt Peter Haugaard og Søren Wolstrup fremlagde alternative muligheder for udbygning af sports- og idrætsfaciliteter ved Holbæk Have, samt svømmehal/vandkulturhus ved Holbæk Havn. På mødet viste flere byrådsmedlemmer stor interesse for at se nærmere på de interessante løsninger på Holbæk Have og gav også tilslutning til nærmere at undersøge vandkulturhuset på Holbæk havn.
Alligevel satte borgmester, Søren Kjærsgaard en principbeslutning om fremtidens idrætsfaciliteter på byrådets dagsorden på det efterfølgende byrådsmøde, den 12. november, hvor borgmesteren efter en længere debat satte følgende tre forslag til afstemning for det videre arbejde:
1. Holbæk Arena-projektet som en central idrætsfacilitet
2. en ny decentral model (styregruppens forslag) med Holbæk Have med boldspil og vandkulturhus på havnen
3. renovering af de eksisterende faciliteter og intet andet.
Afstemningen sker altså ved at hvert byrådsmedlem placerer en stemme på én – og kun én – af de tre modeller eller helt undlader at stemme, gjorde borgmesteren tydeligt opmærksom på.
En ganske utraditionel afstemnings facon.
Resultatet af afstemningen blev:
14 stemte for Holbæk Arena ved Omfartsvejen
14 stemte for decentral løsning for Holbæk Have og svømmehal ved havnen
0 stemte for renovering af eksisterende anlæg
3 medlemmer undlod at stemme (alle fra partiet Venstre).
Det kom totalt bag på borgmesteren at der ikke mere var flertal for Arena projektet.
Syv socialdemokrater, alle fire fra Dansk Folkeparti, Michael Suhr fra de konservative, samt Enhedslistens to medlemmer stemte for den alternative løsning, mens de to radikale medlemmer, ni medlemmer af partiet Venstre, samt tre socialdemokrater stemte for Holbæk Arena. Tre medlemmer fra Venstre: Willy Lisby, Christian Ahlefeldt-Laurvig og Søren Staunskjær undlod at stemme.
Borgmesterens flertal var nu borte med blæsten. Manglende åbenhed om Arena projektet, for store kommunale økonomiske konsekvenser og en forkert placering, gav udslaget af den vigtige afstemning.
Borgmesteren havde tabt slaget der havde varet i næsten tre år, og derfor bad borgmesteren nu sin forvaltning om at invitere den alternative gruppe til temmøde for byrådets medlemmer. Temamødet blev afholdt tirsdag den 10. december og her præsenterede Peter Haugaard og Søren Wolstrup byrådet for forslag til udbygning af sportens faciliteter ved Holbæk Have samt vandkulturhus på havneområdet. Der var rejst tvivl (dels af forvaltningen og enkelte byrådsmedlemmer) om disse anlæg overhovedet kunne indpasses i det grønne område ved Holbæk, men de fremviste tegninger/skitser gav et tydeligt bevis for at fremtidens idrætsanlæg for boldspil m.m. let kan indpasses i området. Størrelsen på de skitserede anlæg vil i sin helhed mere end dække de sportslige behov for Holbæk by, men af flere årsager, bl.a. den kommunale økonomi, vil en udbygning foretaget i etaper være nødvendigt.
Byrådsmedlemmerne blev gjort opmærksom på, at der i de fremviste anlæg ikke var beregnet byggepriser m.v. – det havde der slet ikke været tid til – men da kommunen på opfordring ikke vendte tilbage med et ønske om byggepris, har arkitekt Peter Haugaard sat ord og tal på det samlede projekt, der mere end tilgodeser Holbæks behov og idrætsanlæg de næste årtier.
Holbæk Park Arena i Holbæk Have
Holbæk Park Arena kan opføres i etaper, når når økonomien tillader det en beskrivelse og beregning af prisen herunder:
1 Multihal: ARENA Park: En del større end kommunens forslag fra august 2014
Hallen måler indvendig: 59 x 108 meter, (to håndbold baner og en badminton Hal med 10 baner), såfremt der ikke er opsat tribuner. Dækker alle behov og vel mere til.
Kan opføres som almindelig multihal med gulvareal for to håndboldbaner.
Det vil jo gøre projektet billigere.
Fra indgang (foyer) og omklædningsrum er der adgang til Stadionhallen, der benyttes som træningshal og renoveres efter behov.
2 Tribune afsnit: Ny tribune med omklædningsrum, klublokaler for flere foreninger. Konferencerum og cafe.
Der anlægges overdækket gangbro mellem konferencecenter og Park Arena, i 2. sals højde. Derved kan der køres og cykles mellem den nordlige og sydlige Idrætspark.
Tennisklubbens allerede fremsendte projekt, ved det nuværende Tennis Center, med nye haller til såvel tennis, badminton, squash og bordtennis er medtaget i den samlede plan for Holbæk Have. Tennisklubben vil med denne udvidelse få et af landets største ketchercenter hvor der kan spilles Racketlon, som af mange anses for fremtidens samlede ketchersport, men det er nok ikke lige en kommunal opgave for tiden.
3 KetcherCenter: Dette er tennisklubbens allerede eksisterende forslag der indeholder to ekstra tennisbaner (i ny hal), 10 badmintonbaner(i ny hal), squashbaner og lokale til bordtennis, dermed får Holbæk landet første egentlige Racketlon Center.
4 Center Court: Ombygning og renovering af Tenniscentrets Center Court. Ny indhegning, siddepladser m.v. derved får Holbæk et moderne Tenniscenter med mulighed for David Cup kampe og DM