En miniby i pap - sådan kan man også lave teater. Prfoto.
Der er ingen skuespillere med kostumer, roller og replikker til forestillingen på Holbæk Teater søndag eftermiddag d. 22.2.15. Hvad er der så? Fascinerende animationsteater som inspiration til eftertanke!
På scenen ser vi arbejdsborde med arkitektlamper, der lyser ned på en miniby af pap. Ved andre borde står diverse teknisk udstyr. Fem unge mennesker tegner og flytter rundt på figurer og dukker af pap og plastic alt imens de filmer det hele og underbygger med lys, lyd, og duft. Publikum kigger på arbejdsprocessen live på scenen og ser samtidig historien blive til i en film på storskærm.
Én af de medvirkende tegner personerne frem mens vi følger pennen mod papiret. Vi præsenteres for den gennemgående person, teenageren Joe, hans søster og deres evigt TV-kiggende mor. Vi følger Joe rundt i deres by, en havneby med et mylder af liv i fred og harmoni. Skibe sejler forbi, i parken står nogen og kysser, et omrejsende cirkus tilbyder underholdning og her er masser af specialbutikker så som konditori med rækker af fint pyntede kager og frisørsalon med hårtørrere, bøtter med hårfarve og meget mere. Hunde og katte går frit omkring. Præsten står foran sin kirke og inviterer indenfor mens et egern leger bag ham. Musikken er lystig og måske lidt ensformig, en sød duft af candyfloss strømmer ud fra cirkuspladsen.
Noget stort er under opsejling. Nye og bedre tider er på vej. Nedtællingen begynder til Supercade, dagen, hvor det store kasino skal komme. Jeg fristes til at spørge, om det også kunne være en superarena eller et EKSTRA-MEGACENTER?! Måske skal det snarere ses som et symbol for en tendens i samfundet? Lad det være op til den enkelte. Publikum følger Joes forventning og spænding i hans dagbog, ved opslag i butikker og på værtshuse.
Men alt bliver ikke bedre. Vi følger nu gennem mange små detaljer, hvordan livet i byen forandres, langsomt går i opløsning og ender med konflikter og kaos. Skibe og huse er nu overmalet med tags, vi ser hærværk mod butikker og værtshuse, hører aggressive råb, lyd af knust glas og noget, der brænder. Konditorkagerne ligger i en smattet bunke og inventaret i frisørsalonen er knust. Politibiler kører omkring med hylende sirener. Et par kopulerer midt på åben gade med bukserne nede om benene. En lirekasse spiller ufortrødent, men musikken bliver efterhånden mere rå. Præsten ryster på hovedet, viser et skilt hvorpå der står, at enden er nær, og egernet tør ikke lege bag ved ham mere. En hund er klynget op på en pæl og en kat æder noget affald. Udviklingen har ikke givet flere arbejdspladser. Folk mistrives og der opstår kampe mellem politi og unge mennesker. Joe kigger på.
Til sidst står vi med Joe og betragter den maltrakterede by og hans søster, der ligger død på gaden. Forestillingens tegner træder nu selv som person ind i filmen, tager dukken op i sine hænder og kysser hende nænsomt. Vi ser smerten og sorgen i hans ansigt.
Det sidste billede i filmen er en mand med en kost, der går ud af sin butik og begynder at feje. Han rydder op og – det hele kan begynde på en frisk – eller forfra?
Forestillingens store og helt unikke virkemiddel er spil på to niveauer. På den ene side fugleperspektivet: rigtige mennesker, der fremstiller (en film om) en by og rammer for livet i den. På den anden side frøperspektivet: den tegnede figur og dukke, Joe, der er til stede i byen med dens mange detaljer, der forandres. Forestillingen skifter således mellem overblik og væren, distance og nærhed og zoomer ud og ind mellem de to niveauer. En vekslen, der inspirerer til publikums refleksion. Hvad kan skabe harmoni og glæde, og hvad kan medvirke til kaos og konflikter i en by?
Forestillingen, FERAL, er inspireret af optøjer i London i 2011 og produceret af Tortoice in a Nutshell i co-produktion med Cumbernauld Theatre (UK). Dukkeførere og performere: Arran Howie, Alex Bird og Matthew Hall m.fl. Instruktion: Ross Macka.
Holbæk Teater er nok et lille provinsteater, men har blandt sit brede repertoire valgt også at præsentere os tilskuere for eksperimentelt teater fra det store udland – herunder denne lille perle af animationsteater. Tak for det og bliv ved med det!
