22. november 2024

Orø skal være et eksempel til efterlevelse. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Det her skal  ikke længere være "Isefjordens Perle". Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Det her skal ikke længere være “Isefjordens Perle”. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Orø er kendt vidt og bredt som “Isefjordens perle” – men nu skal det være slut, mener bl.a. øens nye ø-konsulent.

Et nyt slogan – som man endnu ikke har fundet på – skal fremover brande Orø i stedet for “Isefjordens Perle”. Det er ellers en betegnelse, som bl.a. Visit Danmark bruger, når øen den 305 km² store fjord skal promoveres for omverden.

Sammen med turismechefen i Holbæk Erhvervsforum, Claus Westergaard, og Ø-konsulent Sune Abelgren Nielsen er OrØkontors bestyrelse gået igang med at finde på et nyt slogan.

– Det er i den grad en svær opgave med få ord at indfange alle de gode budskaber, vi gerne vil fortælle om Orø. Det kræver en masse forarbejde og tænketid, men jeg kan godt løfte sløret for, at vi allerede er langt i den del af processen. Hovedfokus vil ligge på den unikke følelse, som man får ved at komme til øen. Det vil i høj grad handle om Orø som en tidslomme og dermed som et sted hvor der er tid til hinanden og til fordybelse. Det vil også handle om Orø som et sted hvor ildsjælene og det aktive medborgerskab skaber øens livsgivende puls, fastslår ø-konsulent Sune Abelgren Nielsen

Med det nye slogan vover man sig dermed ud i et opgør med traditionerne, da man i samme ombæring vil vinke farvel til den ordlyd som man hidtil har forbundet med Orø, nemlig ”Isefjordens Perle”.

– Vi er naturligvis meget bevidste om at der kan være en vis lokal affektionsværdi forbundet med det gamle slogan. Men hvis man vil fremad handler det om at turde kigge i nye retninger ved at sætte spørgsmålstegn ved de gamle. Vi har eksempelvis ikke kunne finde svar på hvorfor Orø gennem tiden er blevet brandet som en perle udover den åbenlyse cliché jf. en lille skinnende genstand. Vi vil derfor gerne skabe et nyt slogan som virkelig siger noget om øen, og hvad den har at tilbyde, understreger Sune Abelgren Nielsen

I april løftes sløret for det nye slogan som fremover skal bruges i alt markedsføringsmateriale om øen.

6 thoughts on “Slut med “Isefjordens Perle”

  1. Det kan da godt være, at Orø ikke mere skal kaldes for en perle i Isefjorden –
    men vi er da nogle, som ikke rigtig kan forstå, hvor intentionerne bliver af. F.eks. dét med bosætning !! Det har vi hørt forbløffende lidt om.

    Det ser ud til, hvis Sune’s ord står til troende, at Orø skal være en “tidslomme” – hvilket giver mig en ubehagelig fornemmelse af STILSTAND.
    Og rigtig nok kommer pulsen fra engagement (= ildsjæle), men hvis vi ikke får udviklingen i gang, så dør ilden jo ud.

    Man skal passe rigtig meget på, hvis man glemmer, at øen allerede er – og fremadrettet skal være – et levende samfund, altså sådan et hvor der bor rigtige mennesker, som lever et helt almindeligt liv. Går på arbejde, sender børnene i skole, handler, dyrker foreningslivet – og ganske enkelt bare er til.

    Og sådan et samfund får man ikke ved stilstand men ved udvikling.

    Slogans er OK – men handling er bedre.

  2. Nej Sune – I må ikke bare give Orø et nyt slogan for at, sætte JERES fingeraftryk i neon, den dag forlader vores ø.

    ORØ er HJERTE formet, det i sig selv er som bekendt symbolet på kærlighed!! <3

    Navnet ISEFJORDENS PERLE. Bliver en person kaldt en PERLE, er betydningen at dette menneske værner om andre med, sin OMSORG og KÆRLIGHED !! <3
    Nu ved vi at 3 personer IKKE har deres rødder i den danske muld og måske derfor IKKE ser på vores Ø med "indbygger" øjne. Hermed mener jeg ikke at ORØ skal stå i stampe !
    Jeg ber Jer om at tænke jer godt om –
    jeg får knuder i maven, ved tanken om at ORØ skal hedde noget andet end ISSEFJORDENS PERLE !! <3 <3

  3. Nej Sune – I må ikke bare give Orø et nyt slogan for at, sætte JERES fingeraftryk i neon, den dag forlader vores ø.

    ORØ er HJERTE formet, det i sig selv er som bekendt symbolet på kærlighed!! <3

    Navnet ISEFJORDENS PERLE. Bliver en person kaldt en PERLE, er betydningen at dette menneske værner om andre med, sin OMSORG og KÆRLIGHED !! <3

    Nu ved vi at 3 personer IKKE har deres rødder i den danske muld og måske derfor IKKE ser på vores Ø med "indbygger" øjne. Hermed mener jeg ikke at ORØ skal stå i stampe, tværimod, ORØ har været i udvikling i de 17 år jeg har boet her !!

    Jeg ber Jer om at tænke jer godt om –
    jeg får knuder i maven, ved tanken om at ORØ skal hedde noget andet end ISEFJORDENS PERLE !! <3 <3

  4. Utroligt mange øer og byer har tilnavnet “perle”, det ligger lige for. Hvis – jeg siger HVIS – vi skulle kalde Orø noget andet, kunne vi måske fokusere på, at Orø har form som et hjerte. Under bosætningskampagnen lancerede vi Orø som “Hjertet i midten”. For at åbne det lidt op, kunne man evt. omskrive det til “Hjertet midt i”. Det fortæller, at ikke bare øen er skøn, men at den ligger midt i alt det skønne.

  5. Kære Sune og Claus og andre der har besluttet at Orø skal have nyt slogan.

    Jeg finder det ærlig talt respektløst at komme og trække et nyt slogan ned over os Orø borgere. I har jo åbenbart taget beslutningen…. tilsyneladende uden at spørge os der bor her og os der har virksomhed på øen. Hvor er dialogen henne? Vi er i hvert fald ikke blevet spurgt hjemme hos os.
    Hvad smukkere kan Øen brandes ved end Isefjordens perle?
    Selvfølgelig skal man tænke ud af boksen og fremadrettet, men ærlig talt, så kan jeg ikke lade være med, at tænke på hvordan al den tid I åbenbart har brugt på at finde på et nyt slogan, kunne være brugt bedre på arbejdet omkring mange andre ting;
    F.eks.
    – bedre og billigere transport til øen (så f.eks. Orøbørnene kan have venner fra Holbæk på besøg uden at de skal betale for færgen – eller så øens virksomheder og skole lettere kan tiltrække ansatte til øens jobs, der ikke kan besættes af Orø-borgere – for ikke at glemme at skolen kunne tiltrække elever fra Holbæksiden),
    – at sprede kendskabet om øens mange muligheder for øvrige Holbækborgere og andre folk,
    – at få flere til at flytte til øen, – at få flere til at besøge øen i turistsæsonen.
    – at skaffe forpagtere til vores forsamlingshus og kro.
    Og meget andet.

    Sune er vel ansat til at udvikle øen, ikke indvikle den…

Comments are closed.