21. november 2024

Kort efter midnat bemærkede en politipatrulje en personbil som var forulykket på Høedvej i Jyderup.

Bilen var efter et blødt vejsving kørt af vejen og havde påkørt en traktor.

Føreren af personbilen – en 31-årig mand fra Hørve – var påvirket af spiritus under kørslen og blev i en ambulance bragt til skadestuen i Holbæk til kontrol, men var sluppet uskadt fra uheldet.

Politiet fik udtaget en blodprøve af den 31-årige til nærmere for alkohol, og da det også viste sig, at den 31-årige også var frakendt kørekortet i forvejen, sigtede politiet ham også for den overtrædelse af færdselsloven. Den 31-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.