Forsamlingshuset står uden forpagter, kroen uden uddannet kok.
Det “kører” rigtig godt for tiden på Isefjordens perle: På Facebook har man lige kunnet læse at Simon Drost, som pr. 1. april skulle være forpagter på det ny renoverede forsamlingshus har afbrudt samarbejdet med forsamlingshusets bestyrelse.
Ifølge formanden for Borgerforeningen Orø Forsamlingshus, Ole Nielsen, har Simon Drost opsagt forpagtningsaftalen med øjeblikkelig virkning pga. uenighed om lokalet, der huser billardklubben og dets anvendelse, som en del af forsamlingshusets øvrige lokaler.
Også på Orø Kro sker der igen noget: Kokken Kasper Henriksen, som skulle stå for maden m.m. på Bygaden nr. 57 er ikke mere tilknyttet stedet, og kroen søger en ny kok.
Vi har talt med en af ejerne af Spisestedet Orø, Clay Green, og til Holbaekonline.dk siger han:
– Vi fortsætter renoveringen som planlagt af Esmosevej 11, måske starter vi sæsonen lidt tidligere end planlagt.
På spørgsmålet om han og Birthe kunne tænke på at vende tilbage til Forsamlingshuset er svaret meget klart:
– Vi er glade for at være hvor vi er, og skulle tanken om igen at være forpagtere af Bygaden nr.24 melde sig , så er forudsætningen helt klar: Så skal der være en helt anden bestyrelse.
Opdateret kl. 19.55: Vi skrev tidligere, at Simon Drost skulle være startet som fuldtidskok på Hegnegården, men det oplyser Simon Drost ikke er tilfældet. Han skriver i en henvendelse til Holbaekonline.dk: “Jeg er ikke, og har ingen planer om at starte som fuldtidskok på Hegnegården”. Holbaekonline.dk beklager, at vi skrev som vi gjorde.
Det MÅ stoppe !!!Hjemmeplejen på Orø har i mange år smidt/mobbet personalet ud – som ville de gamle det godt og sendt de “svære” gamle på plejehjem i Holbæk !! Nu sidder der bestyrelser på kroen og i forsamlingshuset på Orø – nogen mener IKKE er kompetente – og jager gode folk væk !! Hvad foregår der ???
Jeg skal ikke gøre mig klog om behov for det ene eller andet, og kompetancer, men hold kæft hvor er det bare noget rod. Signalværdi ud af øen -er jo ligetil til at græde over. Håber Ø-konsulenten nu vil tilbyde sig.
Denne gamle danske vise kan måske – hvis man er til den lidt grove humor –
karakterisere situationen pt. på Orø :