22. november 2024

Lørdag den 11. april holder den lokale afdeling af Bandidos MC fest i huset i Østerstræde i Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet ransagede her til morgen Bandidos' hus i Østerstræde i Holbæk.  Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politiet ransagede her til morgen Bandidos’ hus i Østerstræde i Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politiet ransagede onsdag morgen rockergruppen Bandidos’ klubhus i Østerstræde i Holbæk.

Ransagningen skete i forbindelse med efterfoskningen af drabet på den 22-årige Edin Fakic, der blev myrdet i sit hjem på Morsøvej i Næstved 9. december 2013.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er klubhuset i Holbæk blot et af flere steder, som er blevet ransaget her til morgen.

Der er blevet anholdt to personer, hvoraf en senere i dag forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor der vil blive begæret lukkede døre.

Den person, der sættes i forbindelse med drabet, er en 21-årig mand med tilknytning til Bandidos.

– Anholdelserne er sket i direkte forlængelse af, at vi gik i pressen og efterlyste vidner til nye oplysninger i sagen. Vi har nu efterforskningsmæssigt fået nogle åbninger, som gør, at vi skrider til anholdelse, siger leder af efterforskningsafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver.