En personpåkørsel ved Høje Taastrup tirsdag eftermiddag betyder, at der er forsinkelser, aflysninger og ændringer i togtrafikken.
Påkørslen betyder, at togene holder stille mellem København H og Høje Taastrup og dermed at regionaltoget mod Holbæk/Kalundborg kører til/fra Høje Taastrup.
Af andre ændringer i togtrafikken er der InterCity/InterCityLyn som kører til/fra Roskilde, Regionaltogene mod Nykøbing F, der kører til/fra Høje Taastrup og Regionaltogene, der normalt kører mellem København og Ringsted, er aflyst.
S-tog kører fra København H til Taastrup.
Fra Taastrup kan man tage Movia bus 123 som kører til Høje Taastrup.
DSB oplyser, at man endnu ikke ved hvornår togene igen kan køre mellem København H og Høje Taastrup, da politiet i øjeblikket arbejder i området.
Man kan selv følge ændringerne på www.dsb.dk/trafikinformation