23. november 2024

Det frivillige beredskab igang med at fylde sandsække under stormen "Egon". Foto: Rolf Larsen.

Det frivillige beredskab igang med at fylde sandsække under stormen "Egon". Foto: Rolf Larsen.
Det frivillige beredskab igang med at fylde sandsække under stormen “Egon”. Foto: Rolf Larsen.
Det frivillige beredskab i Holbæk gav en hjælpende hånd til Roskilde og Odsherred i forbindelse med Dagmar og Egon.

Roskilde havde brug for lys til deres arbejde og derfor stillede Vestsjællands Frivillige Beredskab, der er navnet på de to sammensluttede frivillige beredskaber i Holbæk og Odsherred, fredag med i alt ti mand – fem fra Odsherred og fem fra Holbæk, til at gøre lys klar.

Lørdag var de frivillige i aktion igen. Et dige ved Gniben yderst på Sjællands Odde truede med at bryde sammen. Man frygtede at iget, der var blevet genetableret ved efter stormen “Bodil” i 2013, endnu ikke var stærkt nok til at holde de enorme mængder vand ude af det bagvedliggende sommerhusområde. Derfor blev det frivillige beredskab sat til at forstærke diget med sandsække.

En god håndfuld frivillige fyldte i alt 1.000 sandsække i løbet af lørdag aften i materielgården i Holbæk. Sandsækkende blev derefter kørt til Gniben, hvor ca. 35 frivillige stod klar til at lægge dem ud og forstærke diget.

Arbejdet var så hårdt i stormvejret, at de frivillige måtte danne kæde og lade sandsækkende vandre fra hånd til hånd, ganske få meter ad gangen.

Under en pause blev der sørget for varm mad og drikke, som var blevet kørt fra Holbæk til de frivillige ved Gniben.

Senere kom også entreprenørmaskiner til stedet for at hjælpe med at gøre diget stærkere.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

2 thoughts on “Det frivillige beredskab i aktion under “Egon”

  1. I starten af videoen har jeg skrevet 2014. der skulle havde stået 2015. beklager fejlen.

  2. Som ejer af et af sommerhusene lige bag diget på Gniben vil jeg gerne sige mange tak for jeres store arbejde under “Egon”s rasen! At sidde her i Jylland og følge det hele var meget nervepirrende. I skal alle have tak for jeres hjælp, det havde været næsten ubærligt, hvis vores nyetablerede dige var brudt sammen. 1000 TAK!! Mvh Susan Broxgaard

Comments are closed.